Grundet 2012-omrokeringerne blev vores efterårsturnering, der er uløseligt bundet til kød, ikke afholdt på Bjäre-halvøen, men i stedet rykket til Barsebäck.
Dagene var 6. og 7. oktober og der blev spillet på Masters Course begge dage. Det virkede desværre ikke som greenkeeperne de sidste uger havde været forbi banen, der i den grad underpræsterede med smadrede fairways og optrådte eller grannålsdækkede greens. Søndag fra morgenstunden blæste det en halv pelikan, hvilket tilsyneladende var for svære forhold for størsteparten af feltet, der måtte se sig distanceret af Dan i overlegen stil med 38 point inkl. tre streger. Der var bud efter Hole-in-One puljen og selvfølgelig var det Dan, der med en fuld 5-kølle på hul 8 lige op i modvinden lagde bolden til rette 40 cm fra hullet i eget nedslagsmærke. I mangel på andre egnede kandidater blev det senere turneringens slag.
Lørdag aften stod menuen på gazpacho, boeuf bearnaise og tiramisu. Desværre nåede sovse lige at skille inden den blev tabt ud over Jeppes mad, stolene og gulvet. Men en deciliter på stolen er som bekendt bedre end ti på gulvet, så det gik endda.
Deltagere:
Dan, Lars P, Jeppe, Lars F, STA, Mads GS
Billeder Resultat